Til dig der vil læse kommunikationen omkring bus 142 – formanden bliver ved!

Svar d. 27/4 på henvendelse fra formanden sendt til både borgmester samt kommunalbestyrelsen d. 13/3

Kære Hans,

Tak for din henvendelse.

Jeg har forståelse for de bekymringer, som ændringen i busbetjeningen medfører for haveejerne i Sommerbyen Ejby.

Som tidligere oplyst er den nuværende ruteføring for buslinje 142 fastlagt som led i det samlede arbejde med Det nye Ringnet i samarbejde mellem Movia, Region Hovedstaden og de involverede kommuner. Beslutningen er truffet på baggrund af en samlet planlægning, og det er ikke muligt at ændre ruteføringen på nuværende tidspunkt.

Til din information findes der ikke en fast maksimumsgrænse for afstand til kollektiv trafik, da planlægningen beror på en samlet vurdering af blandt er baseret på passagergrundlag og driftsøkonomi.

Jeg har på den baggrund ikke yderligere bemærkninger i sagen.

Teamkoordinator (bestyrelsen er bekendt med navnet) Glostrup Kommune

Formandens svar på ovenstående:

Kære Teamkoordinator

Tak for dit svar.

Vi er ganske skuffet over at vores borgmester Kasper Damsgaard, eller vores kommunalbestyrelse ikke selv ønsker at svare os på foreningens henvendelse.

Det ville være på sin plads, at Glostrup Kommune kommer med en indikation om, hvornår det så måske vil være muligt at ændre ruteføringen? En ændring, som selvfølgelig sagtens kan ske uden den store involvering af alle de forskellige parter, som du nævner.

Vi vil være glade, bare ruteføringen blev ændret i havesæsonen, altså i perioden 1. april til den 31. oktober.

Det nytter jo ikke bare, at I skriver, at vi har forståelses for de bekymringer, som ændringen i bus betjeningen medfører for vores haveejere i H/F Sommerbyen Ejby, som i øvrigt også er gældende for haveejerne i H/F Ejbylund og Andelshaveforeningen Karsegartneriet.

Som vi læser jeres svar, udviser I jo overhovedet ingen forståelse for de faktiske forhold i vores foreninger, eller forståelse for de haveejere, som jeres ændrede ruteføring af bus 142 berører.

Vi ser med stor undren på, at Glostrup Kommune slet ikke ønsker at finde en løsning for bus servicering af vores foreninger, hvor Ballerup Kommune ønskede at finde en løsning, og påtog sig de nødvendige omkostninger til at etablere en vendeplads til deres ændrede ruteføring af bus 142, lige før kommunegrænsen til Glostrup Kommune. Altså en ruteføring af bus 142 fra Skovlunde til Harrestrup By og retur.

Det undrer os også meget, at det så klart fremgår af brevet til foreningen fra borgmester Jesper Würtzen, at Glostrup Kommune slet ikke ønskede at finde en løsning for busdriften i fællesskab med Ballerup Kommune. Et samarbejde, som ellers har eksisteret i mere end 60 år.

Til slut kan vi blot oplyse, at vi har forstået det sådan, at der max må være ca. 600 meter til kollektiv trafik? og ikke noget om en samlet vurdering baseret på passagergrundlag og økonom. Så vil der være meget kollektiv trafik, som vil blive berørt.

Vi vil bare endnu engang sætte et meget stort spørgsmålstegn ved det estimerede passagergrundlag, da målingerne er foretaget i Corona årene. Vi ved heller i præcist hvornår tallene er fra, men hvis de er fra efteråret eller vinteren, er det jo ikke mærkeligt, at de er lave, da havesæsonen starter den 1.april og slutter den 31. oktober.

De bedste hilsner

Hans Vedderkop

Formand

Sommerbyen Ejby

Andre nyheder

783088060_1450950797008862_9000447952464766174_n

Billetter til vinsmagning

Husk at det er i morgen fra kl. 15:00 – 16:00 på Statenegården, at du...

4_skilt_kryds

Renovering af grusstier

Arbejdsbeskrivelse og forventet tidsplan Arbejdet omfatter afretning af de eksisterende grusveje med grader, udlægning af...

vinsmagning

Kom til vinsmagning i teltet

Sommerbyen Ejbys bestyrelse inviterer til vinsmagning sammen med Uncorked Wine Aps Den 18. september 2026...

Bestyrelsen

Hvem lukker bankospillet i Sommerbyen?

Bestyrelsen har hørt, at der er havelejere som tror, at det er bestyrelsen forSommerbyen Ejby...