Bestyrelsen har hørt, at der er havelejere som tror, at det er bestyrelsen for
Sommerbyen Ejby der lukker bankospillet i Sommerbyen Ejby.
Det er ikke rigtigt!
Bestyrelsen har altid bakket op om aktiviteter i Sommerbyen og herunder også
bankospillet som har været til stor glæde for bankospillerne.
Bankoudvalget er underlagt nye regler fra myndighederne og har søgt og fået
en spilletilladelse. Spilletilladelsen for sidste periode udløb den 5. maj 2026 og
den nye tilladelse er gældende for perioden 6. maj 2026 til 5. maj 2027.
Et krav fra myndighederne er at der skal oprettes en erhvervskonto i et
pengeinstitut.
Det er også et krav at der oprettes en forening med vedtægter, valgt
bestyrelse, stiftende generalforsamling m.m.
Myndighederne stiller krav om at overskuddet skal offentliggøres og at
overskuddet skal gå til almennyttige formål.
Myndighederne stiller også krav om at indtægter fra lotteriafviklingen
skal indsættes på erhvervskontoen.
Bankoudvalget har ikke ønsket at oprette en erhvervskonto.
For at hjælpe Bankoudvalget åbnede bestyrelsen for Sommerbyen en
bankkonto som en slags hjælpekonto for bankoudvalget. Her skulle indtægter
fra salg af lodder indsættes.
Der blev udstedt et masterkort til kontoen til en repræsentant fra
bankoudvalget, så de kunne indsætte de kontante beløb fra hvert bankospil på
kontoen.
Hvis der skal ske udbetaling fra denne hjælpekonto, kræver det ligesom andre
transaktioner i foreningen underskrift fra bestyrelsen for Sommerbyen Ejbys
formand og kasserer.
Indtil nu har bankoudvalget ikke foretaget en eneste indsætning som
spillemyndighederne ellers kræver.
Planen var at eventuelle forskud til indkøb af gevinster skulle overføres fra
denne bankkonto til en konto hos Bankoudvalget. ”Bøvlet” – javist – men det
er jo fordi Bankoudvalget ikke har oprettet en bankkonto i eget regi.
Bestyrelsen for Sommerbyen Ejby har tilbudt Bankoudvalget et lån for at
dække indkøb af gevinster. Bankoudvalget har ikke ønsket at gøre brug af
dette tilbud.
Overskuddet fra sidste sæson er overført til en repræsentant for
Bankoudvalgets private bankkonto den 7/4 2026.
Det er et krav fra Spillemyndighederne at overskuddet skal udloddes og
offentliggøres senest 3 måneder efter spilletilladelens udløb dvs senest 5/8
2026 for den sidste sæson og beløbet skal gå til almennyttige formål.
Bestyrelsen for Sommerbyen Ejby har foreslået at overskuddet og fordelingen
til almennyttige formål offentliggøres i Ejby-Posten og/eller på foreningens
hjemmeside senest 5/8 2026 for sidste sæson.
En repræsentant fra Bestyrelsen for Sommerbyen Ejby har hjulpet
Bankoudvalget med udarbejdelse af opgørelse af udgifter og indtægter for
hvert spil og en samlet opgørelse for hele sæsonen som anbefalet af
spillemyndighederne. Repræsentanten sørgede også for kontante indsættelser i
banken i hele sidste sæson. Derudover er der blevet tilbud hjælp i forbindelse
med offentliggørelsen som krævet af myndighederne.
Bestyrelsen forstår godt at Bankoudvalget finder det kompliceret. Der er
tilsyneladende ikke udarbejdet regnskaber for bankospillet, hvilket ikke letter
situationen.
Bankoudvalget har åbenbart ikke kunne finde hjælpere med
regnskabsmæssige kompetencer.
Bestyrelsens repræsentant har forsøgt at hjælpe. Bestyrelsen kan ikke gøre
mere og er som forening nødt til at følge Spillestyrelsens regler.
Summa summarum: Havde bankoudvalget dannet en forening med vedtægter,
formand m.m. og som følge heraf åbnet en konto i et pengeinstitut ville alting
have været i skønneste orden.
Så nej det er ikke bestyrelsen for Sommerbyen Ejby som
lukker bankospillet.