Interesseliste

Går du og drømmer om at købe en kolonihave?

 

Så klik på menupunktet ”Huse køb & salg”, men finder du ikke lige det du søger, så kontakt bestyrelsen og bliv optaget på Sommerbyen Ejbys Interesseliste. 

 

Interesselisten må ikke forveksles med en venteliste, hvor man får tilbudt at købe en kolonihave efter anciennitet. I Sommerbyen er det medlemmerne selv, der finder købere til deres huse – vi opererer ikke med venteliste.

 

Interesselisten er derimod en liste som sælgere kan få udleveret, hvis sælger ikke selv har en køber, og sælgere kan frit kontakte hvem de vil på listen.

 

Efterspørgslen efter kolonihaver i foreninger under Kolonihaveforbundet – som fx Sommerbyen Ejby – har de seneste år været meget stor – bl.a. nok fordi husene handles til priser, som maksimalt må være den pris, som huset er vurderet til efter forbundets vurderingsregler.

 

Det er derfor i øjeblikket forholdsvis sjældent, at nogle af årets ca. 70 hussalg opslås, og Interesselisten rekvireres for det meste kun af sælgere, som ikke ønsker at blive ”kimet ned” af interesserede. Det er i øjeblikket nok nemmere for en sælger at finde et køberemne ved blot at spørge naboer på sin sti, om de kender nogle potentielle købere.

 

Det koster 50 kr. (en gang for alle) at bliver optaget på Interesselisten. Kontakt bestyrelsen i kontorets åbningstid, eller send en e-mail til administrator af Interesselisten, Jens Krumholt, på adressen: krumholt@webspeed.dk . Du kan eventuelt også ringe til Jens Krumholt på 2142 9970 efter kl. 10 på hverdage.