Rotter i kolonihavehuse Bekæmpelse og forebyggelse


Glostrup Kommune
Rottesikkert kolonihavehus og terrasse
Undgå rotter under bygninger og terrasse ved at rottesikre.


Du kan sikre dit kolonihavehus, terrasse, legehus og skur ved at
grave galvaniseret volierenet ned.

Det forhindrer rotterne i at
bygge rede under bygninger og terrasser.
Grav nettet lodret ned i en dybde på 60 cm rundt om hus og
terrasse. Alternativt kan du grave nettet 30 cm ned i jorden og 30
cm vandret ud med jord over.
Nettet skal fastgøres til husets beklædning, så der er højst 2 cm luft
mellem net og beklædning. Nettet skal have en tråd tykkelse på
mindst 1 mm, og maskestørrelsen må højst være 10 × 20 mm.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Glostrup Kommune på:
miljo@glostrup.dk
Hvad siger loven?
Kommunen er forpligtet til at foretage bekæmpelse af rotter.
Som grundejer har du pligt til at rottesikre og renholde din
ejendom. Det gælder også dine brønde og stikledninger.
Hvem betaler bekæmpelsen?
Rottebekæmpelse ved din ejendom foretages uden ekstra
omkostninger for dig. Udgiften er dækket af det årlige gebyr,
der opkræves til rottebekæmpelse i Glostrup Kommune.
MEN du skal selv betale for udbedring af kloakskader, sikring af
terrasse eller hus, oprydning mv. Det er altid en god idé at
kontakte dit forsikringsselskab, inden du begynder at udbedre
kloakskader.
Vil du vide mere?
Find mere information om rotter, bekæmpelse og
forebyggelse:

  • www.glostrup.dk/rotter
    Glostrup Kommune
    Sådan undgår du rotter i haven:
    Fjern nedfaldsfrugt
    Nedfaldsfrugt og køkkenhaven er rene buffeter for rotter.
    Fjern derfor nedfaldsfrugt ofte og høst køkkenhaven før
    rotterne. Opbevar høsten fra haven i sikre beholdere med
    tætsluttende låg.
    Få styr på fuglefoder
    Stop fuglefodring ved rotter hos dig selv eller naboen.
    Det er flot at se på fugle ved foderbrættet. Men fugle er
    kræsne. De sorterer i frøene og spiser kun deres favoritter.
    Resten havner på jorden og bliver til nem mad for rotterne.
    Hvis du fodrer fugle:
  • Undgå spild: Brug foderbræt med spildbakke og smid ikke
    fuglefoder på jord eller græs
  • Hold rent: Giv kun fuglene mad til en dag, fjern rester og
    skaller hver aften
  • Få sikret dit foderbræt: Sæt brættet på en metalstang og
    placer det mindst 1,5 m fra træer, hæk, hegn, mur, grill,
    havemøbler og andet, som rotter kan klatre på
  • Pas på dine fuglekugler: Hæng fuglekugler op i ståltråd
    eller en metalholder, så rotterne ikke kan slæbe dem væk.
    Ryd op
    Rotter elsker uforstyrrede steder, hvor de kan gemme sig og
    bygge reder. Sørg derfor for, at der ikke ligger rod og bunker
    af haveaffald, gamle byggematerialer, cykler m.m. i haven.

Andre nyheder

image

Sortering af storskrald

Storskrald er alt det affald, du ikke kan lægge i dine beholdere. Men det er...

pexels-karen-massari-185549352-17933004

Fællesarbejde søndag d. 31. maj

Fællesarbejde søndag d .31. maj. kl. 9.00 til 11.00. Følgende stier skal mødes til fællesarbejde:...

pexels-karen-massari-185549352-17933004

Fællesarbejde lørdag d. 30. maj

Fællesarbejde Lørdag d. 30 Maj. kl. 9.00 til 11.00. Følgende stier skal mødes til fællesarbejde:...

pexels-nika-dzamashvili-57175-206040

Opråb fra Pedalatleternes formand Helen

Jeg kan stadig ikke cykle, hvilket jeg er ked af. Hvis der er en anden...